Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Præsentation af SFO'en

Præsentation af Skalmejeskolens SFO

I vores SFO vægter vi højt at være nærværende, anerkendende, humoristiske og guidende voksne. Er der børn, som synes, det er svært at være en del af fællesskabet, hjælper og guider vi børnene ind i sociale fællesskaber for at styrke deres trivsel og sociale relationer.

Som SFO er vores vigtigste arbejde med børnene at skabe gode rammer, som giver deltagelsesmuligheder og medbestemmelse, så alle børn føler sig en del af et fællesskab og føler sig hørt.

Vi deler lokaler med undervisningsdelen, hvilket understøtter et tæt samarbejde mellem SFO og undervisningsdelen. Der er en rød tråd i det pædagogiske arbejde for barnets hele dag,

Der er forskel på undervisningsdel og fritidsdel, og det er vi som SFO-personale meget bevidste om, da det i SFO’en er barnets fritid. I SFO’en kan børnene som regel selv bestemme, hvilke aktiviteter de vil deltage i. Hver eftermiddag har vi planlagt aktiviteter, som vi melder ud på en månedsplan. Derudover laver vi spontane lege og aktiviteter med børnene. Børnene kan se hvilke voksne, der er tilknyttet aktiviteterne på en storskærm.

Vi samarbejder med andre SFO’er i Herning Kommune, hvor der afholdes fælles aktiviteter. Vi vægter højt at tage med til aktiviteter/arrangementer sammen med de andre SFO’er i Herning Kommune. Vi deltager eksempelvis til fodboldturnering, sæbekasseløb, FIFA-turnering og Disko aften.

 

Skalmejeskolens og dermed SFO’ens vision

”At ruste børnene til det samfund, de er den del af og samtidig medvirke til, at de bevarer motivationen, nysgerrigheden og lysten til at lære. Vi vil gøre vores børn livsduelige.”

 

I SFO’en bestræber vi os på, at børnene:

  • Lærer at være en del af de demokratiske beslutninger
  • Øver sig i medbestemmelse
  • Kan samarbejde
  • Begår sig i sociale fællesskaber
  • Viser ansvar
  • Holder en ordentlig tone/taler pænt til hinanden

 

Personalegruppen

Der er i SFO’ens personalegruppe både pædagoger, pædagogstuderende og pædagogmedhjælpere.

 

Åbningstider i SFO´en

Man.-tors. – 6.30-7.55 og 13.00-16.45

Fred. – 6.30-7.55 og 13.00-15.30

 

AULA

SFO’ens kommunikationsplatform er AULA.

På Aula vil SFO’en bruge:

  • Komme og gå beskeder, som skal være rettet inden kl. 12.00 hver dag. Ved opståede ændringer kan der ringes på SFO’ens mobil (22378721). Børnene tjekker selv ind og ud.
  • Kommunikation til forældre
  • Billeder fra hverdagen i SFO’en
  • Ferie
  • Sygdom

 

Hverdagen i SFO’en

0., 1., 2., og 3. årgang bliver hentet hver dag fra skole af årgangens tovholder. 4. årgang bliver hentet efter behov af årgangens tovholder.

I årgangene giver tovholderen forskellige beskeder; bl.a. hvad der er af aktiviteter den pågældende dag.

Børnene får frugt og brød hver dag, hvis de er med i frugt- og brødordningen.

 

Aktiviteter i SFO’en

I august måned vil I som forældre modtage et SFO-årshjul, hvor der vil stå, hvad vi overordnet vil arbejde med i den pågældende måned. På årshjulet vil der også stå hvilke læreplanstemaer, vi vil have fokus på i den pågældende måned.

 

Eksempler på aktiviteter i SFO’en:

  • Der vil være udeliv, hvor vi laver aktiviteter ud fra årstiderne.
  • Vi har hvert år cykelture i nærområdet. Cyklen bruges også til aktiviteter på legepladsen (husk cykelhjelm).
  • I vores café laver vi sommetider mad og bager med børnene. Caféen bliver også brugt til andre kreative aktiviteter.
  • Vi afholder engang imellem tossede tirsdage, hvor vi laver tossede ting, som børnene kan deltage i.
  • Vi laver SFO-rekorder hele året, som vises i SFO’en på en væg. Nogle rekorder sender vi ind til børnenes rekordbog.
  • Krea-værkstedet er åbent stort set hver dag.
  • Træværkstedet er åbent en gang imellem.
  • Salen er åben hver dag.
  • Hvert år afholder vi talentshow og MGP.
  • Vi afholder børnemøder, hvor vi eksempelvis taler med børnene om indkøb og aktiviteterne i SFO’en. Hvordan vi er over for hinanden og vores ting. Nye tiltag.

Til børnemøderne er børnene medbestemmende, og de lærer på demokratisk vis, hvordan de kan være en del af det, der sker i SFO’en.

  • Filmeftermiddage
  • LAN-party for 2., 3. og 4. årgang.
  • Rulleskøjtedag og cykeldage.
  • Ture ud af huset, f.eks. svømmehal, ture til søen eller nærmiljøet, SFO-arrangementer (sæbekasseløb, fodboldturneringer, Diskoaften, FIFA-turneringer, Herningcentret).
  • Fastelavnsfest.
  • To forældrearrangementer om året.
  • Overnatning for 3. og 4. årgang.
  • Aftenhygge for 3. og 4. årgang.
  • I SFO’en sætter vi aktiviteter i gang ud fra hvad, der optager børnene. Fx pokémon, nerfgun, fingerstrik mm.

 

Frugtordning

Vi har forældrebetalt frugtordning. Når børnene kommer fra skole, får de eksemplevis frugt og brød, suppe eller andet.

Der skal betales 80 kr. om måneden over Conventus (se mere herom på hjemmesiden).

Hvis dit barn ikke skal være med i frugtordningen, så skal du give Charlotte (koordinerende pædagog) besked.

 

Fremmødekontrol

Børnene skal tjekke ind og ud hver dag på AULA: komme og gå-modulet.

Forældre skal huske at skrive beskeder på AULA: komme og gå-modul.

Husk: Vi sender kun børn hjem kl. hel og halv.

 

SFO i skolernes ferie

I ferierne har SFO’en åben mandag-torsdag fra 06.30-16.45 og fredag fra 06.30-15.30.

Skalmejeskolens SFO har lukket 24. december og Grundlovsdag.

I skolernes ferie må alle SFO-børn benytte det fulde heldagstilbud uanset hvilket dagsmodul, der er valgt til barnet.

 

SFO’ens medie- og IT-politik

Børn kan danne gode sociale fællesskaber gennem spil og brug af digitale medier. SFO’en bruger bevidst de digitale medier til at danne og styrke sociale relationer imellem børnene. De ældste børn bruger en gang imellem deres mobiler til fx Pokémonture og løb.

Børnene i SFO’en (0.- 4. årgang) har mulighed for spilletid på IPad, PlayStation og computer.

Vi bruger digitale medier som et pædagogisk redskab på lige fod med legetøj, spil og andre redskaber.

Mobilregler i SFO’en:

  • Du må gerne medbringe mobiltelefonen, hvis du går i 2. 3. og 4. årgang, men den skal ligge i tasken, hvis det ikke er spilledag.
  • På din årgangs spilledag, må du spille 20 minutter – eksempelvis på din egen telefon.
  • Om morgenen må du få 15 min. spilletid.
  • Spørg en voksen, inden du ringer til nogen fra din mobil.
  • Har du brug for at bruge mobilen til andet, skal du

snakke med den voksne, der er ”Flyver”.

  • Børnene må ikke tage billeder eller film af børn og voksne, når de er i SFO.

Personalet har skærpet opmærksomhed på, at børnene spiller alderssvarende spil. Vi følger PEGI – vejledningen på aldersgrænsen for spil og film til børn og unge.

Vi opfordrer jer forældre til at henvende jer til personalet, hvis I hører eller oplever noget, som ikke stemmer overens med det, der står skrevet i vores Medie og IT-politik.

OBS: Hvis disse regler ikke overholdes, kan mobilerne blive inddraget i en periode.

 

3. og 4. årgang

Vores mål for 3. og 4. årgang er, at mange af børnene fortsætter i SFO. Derfor tager vi udgangspunkt i det, der optager børnene. 3. og 4. årgang kan og må noget mere end de yngre i SFO’en.

3. og 4. årgang har deres eget rum, hvor de kan være efter skole. Der kan de hygge sig sammen. De vil få en kalender med aktiviteter kun for dem. Aktiviteterne i kalenderen er børnene med til at planlægge til børnemøderne. Der vil også være 3. og 4. årgangs aktiviteter i den månedlige SFO-kalender.

 

Funktionsopdelt

Vi arbejder ud fra funktionsopdelte aktiviteter/lege, da vi vurderer, at det giver børnene det frie valg i aktiviteterne. Børnene lærer at samarbejde og lege på tværs af aldre, samtidig med at de voksne er til stede og byder ind med ideer til aktiviteter.  Når børnene har fået frugt og brød, fordeles de voksne ud i de forskellige aktiviteter, der er åbne den pågældende dag. 

 

Morgenåbning og morgenmad

De børn, der er tilmeldt morgenåbningen, kan komme i morgen-SFO fra kl. 6.30-7.50.                        Til morgenåbningen kan børnene spise morgenmad fra 6.30-7.15. Børnene skal selv medbringe morgenmad. Morgenmaden skal være nøglehulsmærket. SFO’en supplerer med mælk.

 

Afhentning

Når I henter jeres barn, skal I beregne tid til, at barnet kan få afsluttet sin aktivitet eller leg. Husk at barnet skal sige farvel til Flyveren, og barnet skal huske at tjekke ud. Mind barnet om at få ryddet op efter sig.

 

Indmeldelse/udmeldelse

Ændringer af moduler sker via pladsanvisningen Herning kommune.

 

Hvis der er yderligere spørgsmål, kan I kontakte

Skalmejeskolens SFO                                            

Mobil nr. 22378721       

                                        

Koordinerende SFO-pædagog: Charlotte Hagelskær Arestin                                                          

Skoleleder: Rikke Skjoldan Kjær